Designduoen Oimachi skaber identitet til freelanceplatformen Teamway
Den københavnske designduo Oimachi står bag den nye visuelle identitet og website for freelanceplatformen Teamway. Teamway, der gør det muligt for virksomheder at hyre talentfulde freelanceteams (i stedet for enkelte freelancere) på en effektiv måde, har fået den nye identitet blot ét år efter, de gik i luften i 2020.
Den ene side af Teamways platform er for virksomheder, der leder efter agile freelanceteams, mens den anden side af Teamways platform er for freelancere, som kan finde et professionelt fælleskab og indgå i kreative teams.
Ifølge Oimachis founder og designer, Daniel Bech, udtrykker Teamways nye logo den sammensætning og synergi der opstår, når en virksomhed forenes med et freelanceteam.
“De organiske illustrationer og den bløde formgivning i typografien viser den inklusion og menneskelighed, som er en fundamental del af Teamways DNA. Farverne underbygger den kulturelle og faglige diversitet, som Teamway omfavner med deres platform”, fortæller Daniel Bech.
Casper Nielsen og Daniel Bech, der er de multidisciplinære designere bag Oimachi, har ikke blot stået for at skabe den nye visuelle identitet, men også for udformningen og implementeringen af Teamways nye website.
Designere: Oimachi — Daniel Bech & Casper Nielsen
Website design & development: Oimachi — Daniel Bech & Casper Nielsen
Illustration: Oimachi — Daniel Bech & Casper Nielsen
Læs mere om Oimachi her: www.oimachi.co
Oplev Teamways nye website her: www.teamway.io
Fotos: Oimachi, PR
Denne artikel er skrevet af:
Lasse Hultén
Founder & Redaktør — Lasse er selvstændig Brandingkonsulent og Freelance Grafisk Designer i Brand og Designstudiet Hultén. Connect med Lasse på LinkedIn.
Modtag Det Kreative Brief hver fredag
En e-mail hver fredag morgen pakket med det bedste kreative arbejde, som vi har set i ugens forløb.