Fynske Fuhr Studio rebrander Kunstmuseum Brandts

Det fynske brand design studio Fuhr Studio leverer fuldt rebrand med masser af motion graphics til Kunstmuseum Brandts i Odense.

Fuhr Studio, som består af ægteparret Nicolas og Julie Fuhr, der er henholdsvis Creative Director og Identity Designer, har leveret et gennemført og livligt rebrand af Odenses Kunstmuseum Brandts. Den nye visuelle identitet skal bringe Kunstmuseum Brandts ind i en ny æra, og på LinkedIn skriver Fuhr Studio selv:

“Vi har udviklet et genkendeligt og dynamisk designsystem til en ny æra for Kunstmuseum Brandts. I nært samarbejde med museets nye ledelse har vi formet det grafiske udtryk, så det afspejler stedets ånd. Designsystemet udtrykker det vovemod og fremsyn, som altid har vokset ud af den transformerede tekstilfabrik, der blev drivkraften i en kulturbydel midt i Danmark, og som skal kendetegne Kunstmuseum Brandts fremover som samlingssted for oplevelser af både samtidskunst og kunsthistorie.”

For at give liv til identiteten har Fuhr Studio allieret sig med den talentfulde motion graphics designer Jonathan Nielsen.

Få en smagsprøve på casen nedenfor, eller se hele casen på Fuhr Studios hjemmeside her.

Se Kunstmuseum Brandts nye hjemmeside her.

 

 

 

 

 


 

 

Videoer, foto og animationer: Fuhr Studio