Playtype leverer smuk skrifttype til bedemandsappen Empathy

Det danske skrifttypestudie Playtype har i samarbejde med søsterbureauet e-Types skabt en visuel identitet til den amerikanske app Empathy, der hjælper deres brugere med at få styr på alt det praktiske efter tabet af et familiemedlem.

Playtype har stået for at skabe den originale skrifttype til brandet, og ideen har været at skabe en venlig og varm displayskrifttype. Empathys tagline “With you” kommer til udtryk gennem skrifttypens mange ligaturer, der skaber sammenhold ved at forbinde bogstaverne på uventede steder. Se de mange eksempler nedenfor.

Playtype er et type foundry fra Vesterbro, København, der bl.a. har lavet skrifttyper til Tuborg, MobilePay og urbrandet Skagen. Mange brands vælger at få lavet deres egne skrifttyper, dels fordi de differentierer brandet og understøtter den visuelle identitet, og dels fordi man kan spare mange penge i det lange løb, da man ungår at skulle betale for skrifttypelicenser baseret på et vist antal visninger.

Se den nye visuelle identitet og skrifttypen i aktion på empathy.com

Se mere fra Playtype på Instagram eller på playtype.com

 

Foto: Screenshot af empathy.com

Foto: Playtype

Foto: Playtype

Foto: Playtype

Foto: Playtype

Foto: Playtype

Foto: Playtype

Foto: Screenshot af empathy.com

Foto: Screenshot af empathy.com

Foto: Empathy

Foto: Empathy